Velkommen til

JCI Slagelse

Home / Kommende events

Kommende events

En aften med ny energi, netværk og inspirerende foredrag

thumbnail_TheisErichsen            Ole Larsen 2 tæt beskæring

Netværket JCI Slagelse inviterer for anden gang i år til en aften med foredrag, som et led i at skabe personlige udviklingsmuligheder, positive forandringer og netværk på tværs i Slagelse kommune.

Vil du styrke din hukommelse og være bedre til at huske de vigtige ting hjemme, på studiet eller jobbet?
Ønsker du en positiv tilgang til livet og modet til at gribe de muligheder, som byder sig?

Ja, så skal du komme onsdag d.10. oktober og få vigtige tips til en bedre hukommelse fra ekspert i husketeknik Ole Larsen og efterfølgende lade dig inspirere af instruktør og langturssejler, Theis Erichsen, som er kendt fra tv programmerne ” kurs mod fjerne kyster”.

Arrangementet er åbent for alle. I pausen mellem de to foredrag serverer Comwell Klarskovgaard en lækker tapas buffet og der er tid til at netværke med de øvrige deltagere.

Aftenens første foredragsholder Ole Larsen vil gennemgå nogle af verdens mest effektive husketeknikker, som med garanti vil gøre din hverdag nemmere. I det humoristiske foredrag “Fra dårlig hukommelse til Klæbehjerne” vil han give en kort introduktion til hjernen og løfte sløret for kunsten bag at huske navne, ansigter, vigtige pointer, passwords m.m. Deltag og gå hjem med værdifulde tips og enkle teknikker, som kan anvendes med det samme til at lære ny information.

Aftenens anden foredragsholder, Theis Erichsen, giver et meget personligt og inspirerende indblik i hans egen tilgang til livet. Når Theis vågner op om morgenen beslutter han sig for, at det bliver en god dag. Det gør han ved hele tiden at mærke efter, at han er det sted og laver de ting han føler for. Det er ifølge Theis vigtigt at give sig tid til at være i nuet og gøre ting langsomt, for på den måde opdager man helt nye sider af tingene og sig selv. Han giver tilhørerne et sjældent indblik i jordomsejlingen med Havana, og forklarer, hvordan det at gå utraditionelle veje, tage ansvar og initiativ, har åbnet muligheder for ham.

Program:

17.00             Ankomst

17.15             Velkomst

17.30             ”Fra dårlig hukommelse til klæbehjerne” v. Ole Larsen

19.00             Netværk og tapas-buffet

20.00             ”I dag bliver en god dag” v. Theis Erichsen

21.30             Tak for i dag

Alt i alt vil dette dobbeltforedrag smitte dig med positive tanker, effektive værktøjer og inspiration til at gøre din hverdag endnu bedre.

Bestil billetter på https://jcislagelse.nemtilmeld.dk/41/

Følg JCI Slagelse her

>> <<